Guide
Skal man grunde før maling?
Se hvornår grunder er nødvendig, og hvordan behovet afhænger af underlag, reparationer, sugeevne og det valgte malingssystem. Grunder er ikke automatisk nødvendig før ethvert malearbejde. Formålet med at grunde kan for eksempel være at stabilisere og ensarte et sugende underlag, at give det valgte malingssystem det underlag, det er beregnet til, at behandle bart materiale, at håndtere reparerede og spartlede felter eller at spærre for bestemte typer misfarvning, når der er valgt et system, der er dokumenteret til netop det. Om du skal grunde, afhænger altså af situationen – og den konkrete produkt- og systemanvisning har altid forrang for generelle råd, også for rådene på denne side.
Hvornår skal man grunde før maling?
Der findes ikke én regel, der gælder alle overflader. Men der er nogle situationer, hvor grunder ofte er relevant, og hvor du under alle omstændigheder bør slå op i anvisningen til den maling, du har valgt: • nye og ubehandlede overflader • stærkt sugende underlag • nye gipsplader og nypudsede flader • større reparerede eller spartlede felter • bart træ • visse mineralske underlag • overflader, hvor det valgte malingssystem foreskriver en bestemt grunder Omvendt gælder det, at en tidligere malet overflade i god og fast stand i mange tilfælde ikke behøver at blive grundet i hele fladen. Det er kombinationen af underlag, tilstand og valgt produkt, der afgør det – ikke en fast vane om altid eller aldrig at grunde. Se hvordan Malinguiden anbefaler produkter.
Skal en tidligere malet væg grundes?
Ikke nødvendigvis. Hvis det gamle lag hæfter godt, fladen er ren, det nye produkt er foreneligt med det, der allerede sidder på væggen, og der ikke er større blottede reparationer, kan fuld grunding i mange tilfælde være unødvendig. Det er dog stadig værd at vurdere fladen felt for felt. Der kan være behov for klargøring, for at grunde enkelte områder – for eksempel spartlede felter, afrensede pletter eller steder, hvor der er slebet igennem til underlaget – eller for et helt andet system, hvis der er misfarvning, kraftig sugeevne eller tvivl om, hvad der tidligere er malet med. Skal du i gang med væggene, kan du følge fremgangsmåden i guiden til at male vægge indendørs.
Skal gips og spartlede vægge grundes?
Nye gipsplader, nypudsede flader og store spartlede områder suger typisk anderledes end en flade, der allerede er malet. Papir, spartelmasse og puds kan desuden suge forskelligt inden for den samme væg, og det er netop den forskel, der kan give et uens resultat, hvis den ikke bliver udlignet. Derfor kan en egnet grunder eller en bestemt opbygning være nødvendig eller anbefalet på gips og spartlede flader. Hvor meget der skal til, afhænger af pladetype, af hvor meget der er spartlet, og af det valgte produkt. Denne guide angiver ikke ét universelt antal lag grunder til gips, og alle gipsvægge skal ikke nødvendigvis behandles ens. Det er produktets og systemets dokumentation, der er afgørende.
Hvad er forskellen på grunder og spærregrunder?
En almindelig grunder og en spærrende grunder løser ikke nødvendigvis det samme problem. En almindelig grunder bruges typisk til at forberede og ensarte et underlag, så det valgte malingssystem kan bygges op som beskrevet. Et spærrende system er derimod rettet mod misfarvning, der kan trænge op gennem efterfølgende lag. Det kan for eksempel være: • nikotin- og røgmærker • sod • vandskjolder • misfarvning fra underlaget • stoffer, der kan vandre op gennem malingen Malinguiden påstår ikke, at ét bestemt produkt spærrer for alle typer misfarvning. Om et produkt kan bruges til dit konkrete problem, står i produktets dokumentation. Maler du en almindelig grunder hen over en gennemslagsplet, risikerer du, at pletten kommer igen – ikke fordi malingen er dårlig, men fordi den ikke er beregnet til den opgave.
Skal træværk grundes før maling?
Her er det værd at skelne mellem tre situationer. Bart eller nyt træ er et åbent, sugende underlag, og her foreskriver mange systemer en grunding, før der males. Reparerede eller gennemslebne områder opfører sig som nyt træ, selv om resten af emnet er malet. De felter kan kræve behandling, også når resten af fladen ikke gør. Tidligere malet træværk i god stand skal ikke nødvendigvis grundes helt om. Er den gamle maling fast, ren og forenelig med det nye produkt, kan klargøring og maling ofte være tilstrækkeligt. Der er altså ingen regel om, at hver eneste dør, karm og liste skal grundes fuldstændigt igen. Se fremgangsmåden i guiden til maling af træværk.
Skal loftet grundes før maling?
Loftet følger de samme principper som væggene, men et par forhold går ofte igen. Nye gipslofter og nypudsede lofter suger typisk kraftigt og kan kræve en opbygning efter systemets anvisning. Det samme gælder reparerede og spartlede felter, som ellers kan tegne sig igennem den færdige flade. Er loftet tidligere malet, i god stand og rent, er fuld grunding ikke nødvendigvis nødvendig. Vær særligt opmærksom på skjolder. Vandskjolder og røgmærker i et loft er ikke et grunderproblem i almindelig forstand – de kan kræve et spærrende system, og årsagen til en vandskjold skal desuden være fundet og udbedret, før du maler. Læs mere i guiden til at male loft.
Skal man grunde før maling på badeværelset?
På badeværelset er grunder en del af et samlet system og ikke en selvstændig løsning. Behovet afhænger af underlaget, af den eksisterende overflade, af hvor på badeværelset fladen sidder i forhold til vand og fugt, og af det produkt og system, du har valgt. Det er vigtigt at være klar over, at en grunder ikke i sig selv gør en væg egnet til direkte vandpåvirkning. Zoner med direkte vand, for eksempel i og omkring bruseområdet, er underlagt helt andre krav, som en malingsopbygning alene ikke nødvendigvis opfylder. Guiden til maling til badeværelse gennemgår forskellen på almindelig fugt og direkte vandpåvirkning.
Skal en facade grundes før maling?
Ikke alle facader skal grundes. Grunder kan være relevant, når: • du står med bart mineralsk underlag • der er repareret, pudset op eller spartlet i felter • overfladen suger kraftigt • overfladen kridter eller pudrer, og det valgte system tillader eller foreskriver en behandling af netop det Udvendigt er det især vigtigt, at grunder og topmaling hører til samme dokumenterede opbygning. Guiden til facademaling gennemgår vurdering, klargøring og valg af system på pudsede og mineralske facader.
Skal et træhus grundes før maling?
Bart, nedbrudt eller afrenset udvendigt træ kan kræve grunding efter det valgte malingssystem, fordi træet skal beskyttes og malingen skal hæfte på et åbent underlag. Er træfacaden tidligere malet og i god stand, kan den behandles anderledes, og fuld grunding er ikke automatisk nødvendig. Der er ingen universel regel her – det afhænger af træets tilstand, af hvad der sidder på huset i forvejen, og af hvad producenten af det valgte system angiver. Se guiden til maling af træhus, inden du vælger produkt.
Hvordan ved du, om overfladen skal grundes?
Gå fladen igennem, og stil dig selv disse spørgsmål: 1. Er overfladen ny eller bar? 2. Suger den kraftigt – for eksempel hvis en dråbe vand forsvinder med det samme? 3. Er der større reparerede eller spartlede felter? 4. Er der skjolder eller misfarvning? 5. Sidder den gamle maling løst, kridter den, eller er den på anden måde problematisk? 6. Hvad kræver det malingssystem, du har valgt? Svarer du ja til et eller flere af de fem første spørgsmål, er det et tegn på, at grunding eller en anden opbygning kan være nødvendig. Den endelige beslutning bør altid tages på baggrund af underlaget og dokumentationen til det konkrete produkt – ikke ud fra en generel tommelfingerregel.
Kan grunder erstatte rengøring og slibning?
Nej. Grunder er ikke en genvej uden om klargøring. Maler du grunder hen over snavs, fedt, støv eller løstsiddende materiale, hæfter opbygningen kun så godt som det, der sidder nedenunder. Afhængigt af projektet kan der stadig være behov for rengøring, afvaskning, fjernelse af løst materiale, slibning eller reparation, før du overhovedet grunder. Grunder løser heller ikke fugtproblemer. Er der fugt i konstruktionen, skal årsagen findes og udbedres først.
Hvor mange lag grunder skal man bruge?
Der er ikke ét universelt svar. Behovet afhænger blandt andet af: • underlaget og hvor meget det suger • det konkrete produkt • påføringen og værktøjet • om der er repareret eller spartlet i fladen • det valgte system som helhed Nogle systemer bygger på ét lag grunder, andre kan kræve mere på stærkt sugende felter, og i visse systemer kan første lag i stedet fortyndes efter anvisningen. Følg producentens anvisning for det produkt, du har valgt.
Hvor meget grunder skal jeg bruge?
Princippet er det samme som for maling: areal × antal nødvendige lag ÷ produktets dokumenterede rækkeevne + et tillæg til spild. Rækkeevnen varierer fra produkt til produkt og afhænger desuden af, hvor meget underlaget suger – et bart, sugende underlag giver typisk færre kvadratmeter pr. liter end en tidligere malet flade. Brug derfor tallet fra databladet for netop det produkt, du har valgt, og ikke et gennemsnit.
Typiske fejl med grunder
• at grunde automatisk uden først at vurdere underlaget • at springe grunderen over, hvor systemet faktisk kræver den • at bruge en almindelig grunder på et gennemslagsproblem, der kræver et spærrende system • at male hen over snavs eller løstsiddende materiale • at tro, at grunder løser fugtproblemer • at ignorere tørretider og tider for overmaling • at blande produkter og systemer, der ikke er beregnet til hinanden • at bruge grunder som erstatning for ordentlig klargøring Se også alle guides, hvis du er i gang med at planlægge et større projekt.
Ofte stillede spørgsmål
Beregn din egen mængde
Brug malingberegneren til at finde antal liter til netop dine mål – eller gå hele projektet igennem trin for trin og få indkøbsliste og egnede produkter.