Guide
Sådan spartler og klargør du en væg før maling
Det færdige malede resultat afhænger i høj grad af, hvordan væggen ser ud, inden du overhovedet åbner malingen. Alt efter væggens tilstand kan du få brug for at rengøre, fjerne løst materiale, spartle huller, udbedre ujævnheder, slibe, vurdere gammelt tapet og grunde, hvor det valgte system kræver det. Denne guide handler udelukkende om klargøringen. Selve maleteknikken – anlægning, ruller, baner og antal lag – finder du i guiden til [at male vægge indendørs](/guides/mal-vaegge-indendoers).
Hvad skal du undersøge, før du spartler væggen?
Start med en systematisk gennemgang af hele fladen i godt lys. Gå tæt på, og kig også hen langs væggen fra siden, hvor ujævnheder træder tydeligere frem end forfra. Kig efter: • huller efter skruer, søm og rawlplugs • revner i overfladen eller ved samlinger • buler, mærker og slag • løs eller afskallende maling • løst tapet, åbne samlinger og bobler • gammel spartelmasse, der sidder dårligt eller står som en kant • ujævne felter og synlige overgange fra tidligere reparationer • pletter og misfarvning • tegn på fugt – mørke felter, saltudtræk, skjolder eller lugt • meget sugende områder, hvor underlaget er blottet Det er vigtigt at skelne mellem kosmetiske skader og problemer, der har en anden årsag. Spartelmasse løser hverken fugt eller bevægelser i konstruktionen. Kommer den samme revne igen efter tidligere reparationer, er revnen bred eller følger den en konstruktionssamling, hører den ikke hjemme i almindelig kosmetisk klargøring, og den bør vurderes særskilt, før du spartler og maler.
Rengør væggen før spartling og maling
Både spartelmasse og maling hæfter dårligt på støv, snavs, fedt og andre urenheder. Rengøring er derfor ikke et ekstra trin, du kan springe over, men en forudsætning for, at reparationerne holder. Vær særligt opmærksom på flader, der bliver berørt eller udsat i hverdagen: køkkenvægge og områder omkring komfur og bordplade, vægge ved kontakter, dørgreb og gelændere samt vægge, hvor der har stået møbler i mange år. Malinguiden anbefaler ikke ét universelt rengøringsmiddel eller én blandingsstyrke. Hvilket middel der er egnet, afhænger af, hvor snavset fladen er, hvad den er malet med, og hvad producenten af den valgte maling anviser. Lad altid væggen tørre, inden du går videre.
Sådan spartler du huller i væggen
Almindelige skruehuller og små mærker er den mest udbredte spartelopgave, og fremgangsmåden er den samme, uanset hvor mange huller der er: 1. Fjern løst materiale i og omkring hullet, så du spartler på et fast underlag. 2. Rengør området, så der ikke ligger støv tilbage i hullet. 3. Læg en egnet spartelmasse på – vælg produkt efter underlag og hullets størrelse. 4. Undgå unødigt tykke lag. Flere tynde lag giver som regel en mere stabil og plan reparation end ét tykt. 5. Lad spartlingen tørre efter producentens anvisning, også mellem lagene. 6. Slib fladen glat, så reparationen flugter med den omgivende væg. 7. Fjern slibestøvet, inden du grunder eller maler. Denne guide udpeger ikke ét bestemt spartelprodukt. Der er forskel på letspartel, fyldspartel og finspartel, og på hvad de er beregnet til – produktets egen anvisning går forud.
Sådan spartler du revner i væggen
Revner skal vurderes, før de spartles, for de er ikke ens. Små, stabile overfladerevner – for eksempel fine krakeleringer i et gammelt malingslag eller hårfine revner i puds, der ikke ændrer sig – kan i mange tilfælde udbedres kosmetisk. Her handler det om at åbne revnen let, fjerne løst materiale, spartle og slibe, så overfladen bliver plan igen. Større revner, revner der er kommet igen efter tidligere reparation, revner der løber gennem hjørner og samlinger, eller revner der ændrer sig hen over året, kan være tegn på bevægelse, sætning eller et andet underliggende forhold. Malinguiden giver ikke anvisninger på konstruktive udbedringer. Spartler du blot hen over en sådan revne, er der stor sandsynlighed for, at den kommer igen gennem den nye maling.
Hvornår skal man fuldspartle en væg?
Fuldspartling betyder, at hele fladen får et tyndt lag spartelmasse, i stedet for at du kun udbedrer enkelte felter. Det kan være relevant, når væggen har: • mange huller og mærker fordelt over hele fladen • en ujævn eller grov struktur, du ikke ønsker at bevare • mange tidligere reparationer med synlige overgange • problematiske skift mellem forskellige underlag Fuldspartling er ikke et krav ved enhver renovering, og en væg i god stand med få skader bliver sjældent bedre af at blive fuldspartlet. Det er samtidig en anden og væsentligt større opgave end at fylde nogle huller: den kræver mere materiale, længere tørretid, mere slibning og typisk en efterfølgende grunding, fordi hele fladen nu suger anderledes.
Hvordan spartler man en gipsvæg?
På en gipsvæg handler klargøringen især om fire ting: samlingerne mellem pladerne, skruehullerne, eventuelle reparerede felter og en ensartet overflade. Samlingerne spartles, så overgangen mellem to plader ikke tegner sig gennem malingen. Skruehoveder dækkes, så de ikke står som små fordybninger. Reparerede felter bygges op, så de flugter med resten af pladen. Til sidst vurderes hele fladen, fordi papiroverfladen og de spartlede felter ikke nødvendigvis suger ens. Denne guide angiver ikke en detaljeret systemopbygning for gipssamlinger og opfinder ikke krav til bånd, armering eller antal lag. Det er pladeproducentens og spartelsystemets egne anvisninger, der gælder. Her handler det om det, der har betydning for malingen: at fladen er plan, fast, ren og ensartet, inden du går videre. Fordi nye gipsplader og store spartlede felter typisk suger anderledes end en malet væg, er grunder ofte relevant på gips – se afsnittet om grunding længere nede.
Hvornår skal spartelmasse slibes?
Når spartelmassen er tilstrækkeligt tør efter producentens anvisning, skal den som regel slibes, så reparationen får en glidende overgang til den omgivende væg. Sliber du for tidligt, smører du massen ud i stedet for at slibe den. Gode vaner ved slibningen: • slib kontrolleret – unødigt hård slibning river reparationen op og sliber igennem den omgivende maling • mærk efter med hånden, som ofte registrerer en kant, før øjet gør • kig på fladen fra flere vinkler og med lys på skrå hen langs væggen • arbejd med god belysning, så ujævnheder og slibemærker bliver synlige • fjern alt slibestøv bagefter, så maling og grunder kan hæfte Malinguiden angiver ikke ét universelt kornnummer. Hvad der er passende, afhænger af spartelmassen, af hvor meget der skal slibes af, og af den ønskede finish – og forskellige spartelsystemer anbefaler forskellige forløb.
Hvor glat skal væggen være før maling?
Maling udbedrer ikke fysiske fejl. En bule, en kant eller et slibemærke forsvinder ikke, fordi der kommer to lag maling hen over – i mange tilfælde bliver det tydeligere. Hvor glat væggen skal være, afhænger blandt andet af: • lyset i rummet, især strejflys fra vinduer og spots • farven, hvor mørke og mættede farver ofte afslører mere • glansen på den valgte maling • dine egne forventninger til fladen Jo mere lys overfladen kaster tilbage, jo mere fremhæves ujævnheder. Det er en af grundene til, at meget mat maling er mere tilgivende på store vægflader. Skal du vælge glans, kan du læse mere i guiden om hvilken glans maling du skal vælge.
Skal tapet fjernes før maling?
Ikke nødvendigvis i alle tilfælde – men det gamle tapet skal vurderes, før du beslutter dig. Det, der er relevant at se på, er: • om tapetet hæfter fast overalt, også i hjørner og ved lister • om samlingerne er lukkede eller står åbne • om der er bobler eller løse felter • om tapetet er beskadiget, revnet eller vandskadet • hvor kraftig en struktur tapetet har, og om den vil ses gennem malingen • hvilken type tapet der er tale om • om tapetet er foreneligt med det malingssystem, du har valgt Løst eller beskadiget tapet skal ikke skjules under spartelmasse og maling. Vand fra malingen kan desuden løsne et tapet, der ellers virkede fast. Omvendt er det heller ikke rigtigt, at alt tapet altid skal ned, eller at alt tapet kan males. Det afhænger af fladen foran dig.
Hvordan fjerner man gammelt tapet?
Skal tapetet af, er fremgangsmåden i hovedtræk den samme: 1. Find ud af, hvilken type tapet der sidder – nogle typer kan trækkes af tørt i hele baner, andre skal blødgøres først. 2. Løsn tapetet med en metode, der passer til typen, og arbejd i overskuelige felter. 3. Undgå at skade underlaget. Især på gipsplader er papiroverfladen let at rive i stykker, hvis du skraber for hårdt. 4. Fjern rester af lim og papir, hvor det er nødvendigt, så det ikke slår igennem eller giver dårlig hæftning. 5. Udbedr underlaget bagefter: spartl skader og ujævnheder, slib, og vurdér om fladen skal grundes. Denne guide udpeger ikke ét bestemt kemisk tapetfjerner-produkt. Vælg metode efter tapettype og underlag, og følg anvisningen på det middel eller udstyr, du bruger.
Kan man male oven på tapet?
Det kan man i nogle tilfælde. Det forudsætter typisk, at tapetet hæfter fast i hele fladen, at typen er egnet til at blive malet, at der ikke er løse samlinger eller bobler, og at det er foreneligt med den maling, du har valgt. Men maling reparerer ikke et tapet, der sidder løst eller er beskadiget. Er samlingerne åbne, eller er der bobler, vil de som regel stadig kunne ses – og de kan blive værre, når fugten fra malingen trænger ind. Der findes derfor ikke ét universelt ja eller nej. Vurdér tapetet, og læs anvisningen på den maling, du vil bruge.
Skal en tidligere malet væg spartles?
Kun hvor der er behov for det. En tidligere malet væg i god og fast stand behøver ikke at blive spartlet i hele fladen. Der kan være grund til at spartle enkelte steder, hvis der er: • huller efter skruer, søm og ophæng • buler og slagmærker • revner i overfladen • afskallede felter, der er blevet renset og skal bygges op igen • ujævne overgange fra tidligere reparationer Den almindelige fejl er ikke at spartle for lidt, men at gå i gang med en fuld behandling af en væg, der reelt kun havde brug for nogle få udbedringer.
Skal man grunde efter spartling?
Spartlede og reparerede felter suger ofte anderledes end den omgivende malede væg. Det er netop den forskel, der kan give et uens resultat – de spartlede steder kan træde frem som mattere eller mørkere felter gennem den nye maling. Om der skal grundes, og hvor meget, afhænger blandt andet af: • hvor store og hvor mange reparationerne er • hvilken spartelmasse der er brugt • hvilket underlag der er tale om, for eksempel gips, puds eller tidligere malet flade • det malingssystem, du har valgt • producentens anvisning Det betyder ikke, at hver eneste lille reparation kræver, at hele væggen bliver grundet. Nogle gange er det tilstrækkeligt at behandle de reparerede felter, andre gange – for eksempel efter fuldspartling eller på nye gipsplader – giver en samlet grunding et mere ensartet resultat. Se hvornår du skal grunde før maling.
Hvad gør man ved pletter og misfarvninger?
Almindelig spartelmasse er ikke et spærrende system. Den udjævner fysisk, men den standser ikke misfarvning, der kan trænge op gennem efterfølgende lag. Misfarvninger som: • vandskjolder • nikotin- og røgmærker • sod • misfarvning fra underlaget eller fra gammelt lim kan derfor kræve en særlig klargøring eller et spærrende produkt, før der males. Malinguiden udpeger ikke ét bestemt produkt her, og der findes ikke én grunder, der spærrer for alle typer misfarvning. Hvad der er egnet til dit konkrete problem, står i produktets egen dokumentation. Er årsagen fugt, skal årsagen findes og udbedres først – ellers kommer pletten igen.
Sådan ved du, om væggen er klar til maling
Brug denne huskeliste, inden du åbner malingen. Fladen bør som udgangspunkt være: • fast og bærende, uden løse lag • ren og fri for fedt og snavs • tilstrækkeligt tør, både i sig selv og efter spartling • fri for løst materiale, løs maling og løst tapet • udbedret, hvor der var huller, revner eller skader • tilstrækkeligt glat i forhold til den finish, du ønsker • fri for slibestøv • grundet, hvor det valgte system kræver det Kan du sætte flueben ud for det hele, er klargøringen færdig, og du kan gå i gang med selve malearbejdet: Se hvordan du maler væggen.
Når væggen er klar – hvor meget maling skal du bruge?
Når klargøringen er på plads, mangler du at vide, hvor meget maling der skal købes. Malinguiden beregner behovet ud fra dine mål, døre og vinduer, antal lag og de verificerede produkters oplyste rækkeevne – i stedet for et løst overslag.
Planlæg hele vægprojektet
Vil du have både mængde, forberedelse og egnede produkter samlet ét sted, kan du gennemgå projektet trin for trin.
Typiske fejl når man spartler og klargør vægge
• at spartle hen over støv og snavs, så reparationen slipper • at spartle oven på løst materiale i stedet for at fjerne det først • at male, før spartelmassen er tør hele vejen igennem • at slibe for lidt, så overgangene står som kanter • at glemme at fjerne slibestøvet inden maling • at regne med, at malingen skjuler fysiske fejl • at spartle hen over revner, der kommer igen gang på gang • at male oven på løst eller beskadiget tapet • at bruge spartelmasse som løsning på pletter eller fugtproblemer • at springe grunding over, hvor det valgte system kræver den • at fuldspartle en væg, der reelt kun havde brug for et par udbedringer Se flere guides i guideoversigten.
Ofte stillede spørgsmål
Beregn din egen mængde
Brug malingberegneren til at finde antal liter til netop dine mål – eller gå hele projektet igennem trin for trin og få indkøbsliste og egnede produkter.